Transport

Vi er så klar til den første tur med en Yellow Cab

Første gang jeg rejste til New York, var med min veninde. Vi havde en god flyvetur, men var lidt trætte da vi ikke kunne sove ( Vi var jo spændte)

Da vi trådte ud af terminalen, med alt vores baggage slæbende efter os, var der Yellow cabs på rad og række, dem vi havde set så mange gange i serier & film.

Vi fik den sødeste taxi chaufør, han satte Snoop Dogg på anlægget og skruede op for fulde gardiner, mens vi kørte over broen og kunne se de store skyskrabere nærme sig. Vi sad og rockede til musikken og fik et sus af lykke i hele kroppen. Det var da et STORT velkommen til The Big Apple.

 

  • Taxi : Det er nemt at få en taxi, her kører ca. 12.000 af dem i New York. Det er også billigt (sammenlignet med DK) Når du skal praje en taxi, skal du kigge efter, at der er lys i det miderste panel, så er den ledig. Jeg plejer at give ca. 20% i drikkepenge. Det kan tage sin tid at komme igennem byen pga. den megen trafik, men vil anbefale at tage en taxi frem og tilbage til lufthavnen, da det ikke er særlig sjovt, at skal slæbe baggage op og ned af trapper på Subway stationerne ( især ikke om sommeren hvor der er 40 grader under byen) Jeg er også mest tryg ved at tage en taxi, hvis det er meget sent.

 

Nogle er nye, andre er noget gammelt møg
Lidt læsestof til pauserne?
Nogle er nye, andre er noget gammelt møg
Nogle er nye, andre er noget gammelt møg.

 

  • Subway : Du kommer hurtigt fra A til B. Det koster 2.75 $ for en enkelt tur og du kan køre lige så langt du vil på den. Et 7 dages kort koster 31 $ Det er så nemt at finde rundt i deres linier, du skal bare vide hvad retning du skal i, Uptown, Downtown, Brooklyn osv. De fleste Hoteller har et Subway kort du kan få, det er rart at have med i lommen. Du kan også downloade en gratis app på din telefon. Jeg skal lige huske at sige, at det ikke er farligt at tage Subway rundt. Første år jeg var afsted, brugte vi den slet ikke, vi var nede at kigge, men synes det så lidt scary ud ( ja ja helt tosset!) og i dag kan jeg kun grine af det. Det er en oplevelse at køre rundt, her er så mange forskellige typer mennesker og underholdning på næsten hver tur.

 

Queens
Queens

 

  • Hop On Hop Off bus: Er det første gang i New York, kan disse ture klart anbefales. Det koster ca. 50 $ for en dagsbillet og ca. 60 $ for 2 dage. Det er en god måde at komme rundt på, til de forskellige seværdigheder. Det fungerer således, at man stiger af ved de stops man vil og kommer tilbage når man vil videre (eller finder et andet stoppested) Du får en brochure hvor du kan se de forskellige stops og hvad der er, af seværdigheder på turen. Der er mange forskellige busselskaber og tit har de rabat på deres ture, da konkurrencen er stor.

 

 

Skriv et svar